Tip førte til politiaktion: Ung mand havde 40.000 smuglersmøger og hash


Arkivfoto.


Skattestyrelsen gennemførte tirsdag morgen i samarbejde med politiet en ransagning af en adresse i Maribo.

Aktionen skete efter et borgertip.

På adressen fandt man en 18-årig beboer.

Han var i besiddelse af ikke færre end 40.000 cigaretter, der ikke var afgiftsberigtiget.

Den manglende afgift på cigaretterne er på godt 120.000 kroner.

Der blev også fundet 56,16 gram hash på stedet.

Den 18-årige blev anholdt klokken 10.24 og sigtet for overtrædelse af toldlovens bestemmelser om smugleri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Han blev løsladt igen klokken 12.22 efter afhøring.