Arkivfoto
For to år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel.
To år efter er der blevet beslaglagt 1902 køretøjer.
Det viser tal fra Rigspolitiet.
Det er Midt- og Vestjyllands politikreds, der topper listen med 257 beslaglagte køretøjer.
Perioden gælder fra 1. april 2021 til og med 20. marts 2023.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der i december 2020 besluttede, at vanvidskørsel skulle straffes hårdere.
I marts 2021 trådte de nye regler i kraft.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) konstaterer, at reglerne har haft deres berettigelse.
– Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt – og det skal vi slå hårdt ned på, siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.
– De mange beslaglæggelser tyder på, at stramningerne på området har været utroligt effektive, siger han videre.
Ifølge ministeren vil regeringen fortsætte med at følge effekten af stramningerne på området for vanvidskørsel.
Derudover vil den løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.
– Jeg håber, at reglerne på sigt også vil have en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel, siger Peter Hummelgaard.
Ifølge Justitsministeriet indebærer reglerne blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på det sted, hvor vanvidskørslen er sket.
Det gælder uanset ejerforhold. Når køretøjet er endeligt konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.
Det er blandt andet kørsel med en hastighed på mere på mindst 200 kilometer i timen, der betegnes som vanvidskørsel ifølge færdsels- og straffeloven. Det skriver Justitsministeriet.
/ritzau/
