Anonym tip fældede pusher: Politiet fandt et større parti hash


Arkivfoto


Onsdag aften modtog politiet et tip fra en anonym kilde.

Kilden oplyste, at der blev opbevaret et større parti hash på en adresse i Dronninglund.

Politiet rykkede ud og ransagede stedet.

Her fandt betjentene cirka 1,4 kilo hash, to digitalvægte, ziplock-poser, 25 andre piller og et kontantbeløb.

Beboeren på adressen blev sigtet og anholdt for salg af narkotika.