Ung og stille mand: Fremviste penis i tavshed for moden kvinde


Arkivfoto


Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse.

Den blev begået i Sønderborg søndag aften.

En 58-årig kvinde bemærkede klokken cirka 23.30 i sin have på Rosenhaven i Sønderborg en mand.

Manden sagde intet, men blottede sig overfor kvinden.

Blotteren beskrives som cirka 30 år gammel, 170 – 180 centimeter høj. Han er slank af bygning, lys i huden og har en smal, lige næse.

Han var nybarberet og iført pænt tøj, blandt andet en pelsbelagt jakke med hætte.

Politiet efterlyser manden og vil gerne høre fra eventuelle vidner.

Vidner kan henvende sig til Politiets Servicecenter på telefonnummer 1-1-4.