Foto: Politiet
Den 34-årige Daniel fra Havdrup er ikke set siden i søndags.
Den savnede forlod i weekenden sin bopæl, formentlig i nedtrykt sindstilstand.
Han er sidst set i Faxe Ladeplads ved togstationen natten til søndag kl. ca. 01.30.
Herefter har der ikke været livstegn fra ham.
Politiet har i samråd med de pårørende valgt at efterlyse ham offentligt med foto.
Man håber offentligheden kan være behjælpelig med at finde ham.
Han var iført en brun skjorte, ternede bukser og sort/lang vinterjakke.
Ring til Midt- og Vestsjællands Politi på 114, hvis du ser ham.