Arkivfoto
En patrulje fra Østjyllands Politi bankede onsdag formiddag på ved en adresse i Viby J.
Politiet havde modtaget et tip om, at der blev solgt narko.
Allerede i opgangen blev betjentene mødt af en stærk lugt af hash.
Ved en nærmere undersøgelse kom hashlugten tydeligt fra lejlighedens brevsprække.
I lejligheden befandt sig en 20-årig mand, som var i besiddelse af 40 joints og en peberspray.
Han blev derfor sigtet for både besiddelse af narko og for overtrædelse af våbenloven.