Røg hash for åben dør: Udsendte så kraftige røgskyer at patruljevogn standsede


Arkivfoto


MALLING: En mandagsformiddagshyggeryger i Malling udviklede sig lettere dramatisk for en 42-årig mand.

Han hev tilsyneladende så seriøst i sin joint, at det sendte store røgskyer ud af hans terrassedør.

Røgskyerne var i hvert fald så markante, at de fik en forbipasserende patruljevogn til at standse.

De opmærksomme betjente steg ud af bilen og kunne straks lugte, at der var tale om afbrænding af den forbudte hash.

Betjentene rettede derfor henvendelse på adressen, hvor en 42-årig mand blev fundet i besiddelse af en tændt joint.

Den 42-årige mand blev sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

Under en efterfølgende ransagning fandt politiet frem til flere gram hash på bopælen.

Manden blev derfor anholdt, mens både hash og joint blev beslaglagt.