Arkivfoto
Weekenden kan til tider være hård at komme igennem.
I hvert fald så meget, at en 41-årig mand lige syntes, at han ville sniffe noget amfetamin lørdag formiddag.
Manden fik dog ikke sniffet det hele.
Han efterlod tydelige hvide spor under næsen.
Det blev ikke overset af de betjente, der tjekkede ham under en rutinekontrol.
Det skete på Kalbyrisvej i Næstved lørdag klokken 11:26.
På grund af mandens hvide næse blev han visiteret.
Således fandt betjentene et gram amfetamin i hans lommer, som blev konfiskeret.
Den 41-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.