Justitsminister udskyder ny politiskole med mindst et år


Arkivfoto


Den nye politiskole vest for Storebælt står først klar i 2019 eller 2020. Det siger justitsminister Søren Pind (V) til Politiforbundets fagblad Dansk Politi.

– Mit håb er, at den er klar i løbet af 2019, men det er kompliceret, så måske bliver det først i 2020, siger Søren Pind.

Den nye skole skulle efter planen have stået færdig i 2018.

Planen er, at den nye skole skal hjælpe med at øge optaget på politiuddannelsen med omkring 900 personer over de fire år til i alt 1830.

Aftalen blev indgået som en del af politiforliget i november 2015.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative står bag politiforliget.

/ritzau/