Spottede betjente og fik travlt: Havde heroin, hash og kniv i lommerne


Arkivfoto


En 25-årig mand opnåede præcis det modsatte af, hvad han ønskede.

Han vendte nemlig hastigt ryggen til, da han spottede nogle betjente.

Dertil fik han synligt travlt.

Det tiltrak patruljens opmærksomhed, der kort efter slog kløerne i ham tirsdag formiddag i Jægergårdsgade i Aarhus C.

Den 25-årige syntes påvirket af stoffer, så betjentene visiterede ham.

I hans lommer fandt betjentene en kniv og en mindre mængde heroin og hash.

Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af knivloven.