Babygråd tiltrak vold: Irriteret buspassager slog moren i ansigtet


Arkivfoto


En 37-årig kvinde blev onsdag udsat for vold.

Det skete i en bus i Kettinge på Kettingevej.

Kvindens baby på syv måneder græd, og det blev tilsyneladende for meget for en medpassager.

Han angreb kvinden og slog hende i ansigtet.

Voldsmanden blev i første omgang smidt af bussen.

Han blev dog senere samlet op af politiet og anholdt og sigtet for vold.

Den anholdte er en 57-årig mand fra Nysted.

Han var tilsyneladende psykisk ude af balance, oplyser politiet i deres døgnrapport.