Arkivfoto
Tre mænd syntes tilsyneladende, at det gav mening tirsdag aften at affyre bomberør direkte mod en boligblok.
Det skete på Helligkorsvej i Roskilde omkring klokken 19:25
To drenge kom tilfældigvis forbi i det samme.
Den ene, en 12-årig dreng fra Roskilde, blev ramt af en gnist lige ved øjet.
Han slap dog heldigvis fra det uden alvorlige skader.
Politiet blev tilkaldt, men bomberørsmændene var væk, da de kom frem.
Vidner har oplyst, at der var tale om tre mænd, der affyrede fyrværkeriet.
Mændene forsvandt fra stedet i en mindre rød bil kort efter, inden patruljen nåede frem.
Sagen viser tydeligt, hvor farligt ulovlig brug af fyrværkeri kan være.
Politiet oplyser, at de efterforsker sagen yderligere.