Indbrudstyv slog huller i luften med knytnæve og blev sigtet for røveri


Arkivfoto


En mand opdagede tirsdag aften, at en person var ved at bryde ind i hans bopæl.

Det skete på en adresse i Aarhus Vest.

Manden tilkaldte politiet og eftersatte samtidig indbrudstyven.

Han indhentede kort efter indbrudstyven, men denne, en 28-årig mand havde ikke til sinds at lade sig fange.

Han forsøgte således at slå manden med knyttet hånd.

Indbrudstyven ramte dog ikke, da manden nåede at flytte sit hoved.

På dette tidspunkt var politiet kommet frem, og betjentene havde overværet det hele.

Den 28-årige mand blev anholdt og kunne samtidig sigtes for forsøg på røveri.