Brand hærger lade ved Fjerritslev


En lade fyldt med halmballer står i flammer og laden står ikke til at redde – det forventes at ilden vil hærge i flere dage.

– Det er en rimelig stor lade med rigtig mange halmballer. Derfor har vi ikke andre muligheder for at slukke branden end at lave en kontrolleret nedbrænding, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men i området ved Fjerritslev har der indenfor kort tid været flere påsatte brande. I et sommerhusområde nord for Fjerritslev har der siden juni været seks påsatte brande – samtlige brande har været i huset med stråtag.