Mand fundet død: Ung mor og hendes baby forsvundet


Foto: Politiet.


Tirsdag aften fandt politiet en mand, der var afgået ved døde.

Det var sket på Svanevej i Præstø.

Politiet efterlyser i den forbindelse en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle baby.

Det bliver understreget, at den forsvundne kvinde ikke sættes i forbindelse med dødsfaldet.

Politiet oplyser ikke om omstændighederne ved mandens død.

Ej heller hvorfor det skaber bekymring for den efterlyste mor og hendes barn.

Har man informationer om den savnede kvinde, eller har man set hende i perioden 1. oktober til 11. oktober, bedes man kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.