Nyslået hashbilist ringet op af politiet: Var bare kørt fra uheld med knallert


Arkivfoto


Før weekenden kom en 43-årig mand fra Nordsjælland kørende på sin knallert på Køgevej ved Roskilde.

Samtidig var en 17-årig mand på vej ud fra en ejendom på vejen.

Den 17-årige ramte manden på knallerten, der væltede.

De nyslåede bilist valgte alligevel at køre sin vej

En patrulje kom frem til stedet.

Føreren af knallerten havde kun fået mindre skader, men blev kørt til behandling på sygehuset.

Samtidig lykkedes det patruljen at få identificeret den 17-årige, og så fik han ellers en opringning fra politiet.

Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvad der blev sagt, men i hvert fald noget som fik den unge mand til at vende tilbage til uheldsstedet.

Og her stod patruljen klar med et narkometer.

Den 17-årige testede positiv for cannabis.

Han fik derfor også en tur på sygehuset, så der kunne udtages blodprøve.