Politiet straffede nøgen mand foran Kvickly


Arkivfoto

En mand uden tøj blev onsdag aften spottet uden for Kvickly på Kvægtorvet i Næstved.

Den nøgne krop var tilsyneladende for hård kost for de indkøbsivrige mennesker i området.

Således tikkede der klokken 17.22 en nøgen-anmeldelse ind hos politiet.

Politiet sendte herefter en patrulje til stedet

Den var hurtigt fremme for nøgen-synderen var stadig på stedet.

Der var tale om en 27-årig mand fra Rønnede.

Han forklarede, at han havde været i vandet og var i færd med at skifte tøj.

I den proces, forklarede han, var der et tidspunkt, hvor han ikke havde haft tøj på.

Denne forklaring formildede ikke ordensmagten, der straffede nøgen-manden på stedet.

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu vente en bøde på 1.000 kroner.