Arkivfoto
En 37-årig mand havde sat sin motorcykel til salg på nettet.
Han fik mandag lavet en aftale med en mulig køber.
Aftalen var at køberen kom for at se på motorcyklen og få en prøvetur.
Det endte dog med, at køberen, aldrig kom tilbage fra prøveturen.
Den 37-årige anmeldte derfor sagen til politiet.
Kort efter opdagede en patrulje den stjålne motorcykel på Ryhavevej tæt på Åby Ringvej.
Her eftersatte politiet motorcyklisten, der ikke frivilligt ville standse.
Det endte dog galt, da han efter en kortere jagt mistede kontrollen over motorcyklen og kørte ind i et hegn og væltede.
Prøveturs-føreren viste sig at være en kun 14-årig dreng.
Han havde fået nogle brud på benet, som han blev kørt til behandling for.
Drengens forældre og de sociale myndigheder blev underrettet, og motorcyklen blev leveret tilbage.