En 52-årig mand blev onsdag aften skudt i benet i Søndergaards Haver i Odense.
Fyns Politi blev kl. 23.04 alarmeret om skyderi i Søndergaards Haver i det sydvestlige Odense, her var en 52-årig mand blevet ramt i knæet, og der er på gerningsstedet fundet et patronhylster.
Teknikere, politihunde og efterforskere arbejdede på stedet indtil omkring kl. 03.00, natten til torsdag.
Den 52-årige mand blev ramt af kuglen udenfor hans kolonihavehus, den sårede mand kunne selv slå alarm til 1-1-2. den 52-årige mand har ikke på noget tidspunkt været i livsfare, men er nu indlagt på Odense Universitetshospital.
Der var angiveligt ingen vidner til skudepisoden, hvor der kun blev affyret eet skud – men Fyns Politi hører meget gerne fra borgere med oplysninger i sagen på 1-1-4.