Politi: Kvinde voldtaget – har du overvågning der kan hjælpe?


Arkivfoto.


Midt- og Vestjyllands Politi søger vidner.

Det sker i forbindelse med efterforskningen af en voldtægt, der fandt sted i Østergade i Lemvig natten mellem den 24. og 25. juli 2022.

Voldtægten skete mellem klokken 01.30 og 03.30.

Politiet er interesseret vidner, der har set en mand i området før eller efter tidspunktet for voldtægten.

Manden beskrives som
175-180 cm
Alm. af bygning
Yngre, alder ukendt
Lys hud
Talte dansk
Iført mørk jakke/hættetrøje, muligvis lilla eller bordeaux

Politiet vil også gerne høre fra folk, der kan have videoovervågning fra området.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger af interesse for sagen.