19-årig reddet ud: Bil brændte efter solouheld


STENLILLE: 19-årig kørte i grøften, bilen brændte – og han blev så også sigtet for spirituskørsel.

En 19-årig mand fra Dianalund kørte natten til torsdag galt i t-krydset Munke Bjergbyvej/Sorøvej ved Stenlille.

Den 19-årige kom klokken 0.40 kørende ad Munke Bjergbyvej, men overså tilsyneladende krydset. Han fortsatte over Sorøvej og havnede i grøften, hvor bilen brød i brand. Det opdagede en forbipasserende, som hjalp den 19-årige væk fra bilen og tilkaldte hjælp.

En alkometertest vist, at han havde kørt med en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og han blev efterfølgende kørt til sygehuset i Slagelse til behandling for en flænge i panden.

Bilen udbrændte stort set helt, og blev slukket af brandvæsnet som kom til stedet sammen med politiet.