Fyns Politi arbejder fredag aften på at undersøge et muligt skyderi på Ejbygade i Odense.
Kilder siger til Local Eyes at en person er ramt af skud – men det er ikke officielt bekræftet.
Politiet modtog en anmeldelse om, at der blev afgivet mindst et skud klokken 17.05 i Ejbygade ved Sandhusvej, og et stort område er blevet afspærret.
Teknikere er ankommet til stedet, ligesom der også er indsat adskillige hundepatruljer i arbejdet på stedet.
– Det er i øjeblikket ikke fastslået, om der er faktisk er blevet skudt på stedet. Politiet er derfor til stede i området for efterforske de nærmere omstændigheder, lød det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi kl. 17.56