Politiet har slået til mod flere skunklaboratorier på Sjælland


Politiet har ryddet flere skunklaboratorier på Sjælland, og seks personer er blevet anholdt.

Ved en koordineret aktion tirsdag foretog Task Force Øst ransagninger af flere bygninger på Sjælland, hvor der var mistanke om organiseret produktion af hash.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

I forbindelse medaktionen blev seks personer anholdt. Alle seks blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde.

– Der er tale om både danske og udenlandske statsborgere, og det er politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at der er tale om organiseret fremstilling af hash. Retten i Roskilde fandt i dag, at der var begrundet mistanke om, at de seks personer har taget del produktionen, og de blev varetægtsfængslet frem til den 6. oktober, udtaler anklagerfuldmægtig Anne Møller.