Smadrer Tesla på under et minut: Politijagt ender i husmur


En ung mand forsøgte mandag morgen at flygte fra politiet i en Tesla, men det gik ikke godt.

På mindre end et minut fik den unge mand smadret en Tesla.

Først hamrede han ind i en parkeret bil.

Derefter pløjede han nogle skilte ned.

Til sidst torpederede han en husmur.

Det skete ved Østre Voldgade og Delfingade på Østerbro i København.

Bilisten kom kun lettere til skade.

Manden er nu anholdt.

Det er endnu uoplyst, hvorfor han forsøgte at stikke af fra politiet.