Arkivfoto
Politiet modtog torsdag aften et alarmopkald om, at en mand sad bevidstløs i en bil på Stenkær i Roskilde.
Anmelderen formodede at manden havde et ildebefindende,
Bilen var låst, så det var ikke muligt for de tilstedeværende, at få kontakt med manden.
Politi og redning blev sendt til stedet.
En politipatrulje var de første, der nåede frem til stedet.
Betjentene tøvede ikke med at smadre bagruden i bilen med en brandslukker for at komme den bevidstløse mand til undsætning.
De fik reddet manden ud af bilen, og begyndte at lave hjerte/lungeredning indtil ambulancen nåede frem.
Redningsindsatsen fik genoplivet manden, der begyndte at trække vejret selv.
Han blev kørt til sygehusets intensivafdeling til behandling, men afgik desværre ved døden senere på aftenen.