Ifølge en kilde er der mandag aften blevet afgivet skud i Tingbjerg, politiet er massivt tilstede.
En stor politiaktion er i gang på Fuglegavl i den københavnske bydel Tingbjerg.
Vejen er helt spærret af, mens svært bevæbnet politibetjente sikrer stedet – alle med skudsikre veste og maskinpistoler.
Politiets Aktionsstyrke skal ligeledes være på stedet med bombehunde, og der arbejdes på flere adresser i området.
Om sagen hænger sammen med bortførelsen og tortur af to medlemmer af Satudarah vides endnu ikke med sikkerhed, idet Københavns Politi ikke vil oplyse noget om aktionen for nuværende.