Bilist på kokain kørte ræs med ecstasy i bilen


Arkivfoto

En bilist blev mandag stoppet på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød.

Politiet havde målt bilen til at køre med mindst 142 km/t.

Personbilen blev standset på Karlslunde rasteplads.

Bilisten var en 26-årig mand fra Snekkersten.

Han havde ikke medbragt sit kørekort.

Dertil gav en narkometertest udslag for påvirkning af kokain.

Det fik betjentene til at ransage bilen.

I den forbindelse fandt politiet nogle piller med en samlet vægt på knap 11 gram.

Pillerne blev testet og viste sig at indeholde ecstasy.

Den 26-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.