59-årig vanvidsbilist: Mistede bilen fem timer efter måling


Arkivfoto

En 59-årig mand havde søndag tilsyneladende meget travlt. Det kom til at koste ham bilen.

Han kom kørende ad Køgevej i Faxe, hvor der var opsat automatisk trafikkontrol.

Den tilladte hastighed er 60 km/t, men han hamrede forbi målebilen med 136 km/t.

Fem timer senere bankede betjente på mandens dør.

De inddrog hans kørekort og beslaglagde hans bil.