Vuggestuefar med hash i lommerne lavede tumult i daginstitution


Arkivfoto


En far endte i tumult med politiet under morgenaflevering af barnet i en daginstitution i Aarhus V.

Faren opførte sig aggressivt og var truende overfor andre på stedet.

Personalet forsøgte at bortvise manden, men det førte til tumult.

Herefter tilkaldte de politiet.

Betjentene skred til anholdelse af manden, men det ville faren heller ikke finde sig i.

Han gjorde således kraftig modstand i forbindelse med anholdelsen, oplyser politiet.

Faren blev kørt til politigården i Aarhus.

Her blev han visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde hash.