Frontalt sammenstød spærrer vej på Fyn


Tirsdag klokken 11.05 fik politiet en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld nordøst for Søndersø på Fyn.

Tre biler var impliceret i ulykken, der skete på Højagervej.

– Vi er i nødt til at afspærre krydset i nogle timer, så bilinspektøren kan arbejde. Vi beklager ulejligheden.

Det skriver politiet på Twitter.

Politiet oplyser desuden, at den ene part er kørt til Odense Universitets Hospital med mulige brud.

En bilinspektør skal nu undersøge stedet, så kørselsforløbet kan klarlægges.