Læk i kemikaliegodsvogn giver forsinkelser i togtrafik


Togtrafikken mellem Ringsted og Roskilde på Sjælland kører igen onsdag morgen, efter at den kortvarigt blev stoppet på grund af en læk i en godsvogn, der kører med kemikalier.

Godsvognen stod ved Borup, der ligger mellem Ringsted og Roskilde midt på Sjælland.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser DSB’s pressevagt.

Der vil ifølge DSB være “småforsinkelser” på togtrafikken på strækningen frem til 8-9-tiden onsdag morgen.

Det kan dreje sig om forsinkelser på op til 30 minutter i hver retning.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der dog ingen fare. Der var tale om kuldioxid og lækket blev hurtigt stoppet, oplyser politiet på Twitter.

Beslutningen om at lade togene køre videre er taget, efter at brandvæsnet har været på stedet i Borup og vurderet situationen.

/ritzau/