Eftersøgningen af Frederik i Helsingør Havn endnu uden resultat


HELSINGØR: Med assistance fra Søværnets Dykkertjeneste er en række af politiet vandsøgningshunde sat ind i Helsingør Havn.

Nordsjællands Politi leder fortsat efter den 16-årige Frederik, som forsvandt natten til lørdag omkring kl. 03.30 og siden været sporløst forsvundet.

Han blev meldt savnet lørdag eftermiddag kl. 15.06, og siden har politiet ledt intenst efter den 16-årige frederik.

Efterforskningen har vist politiet frem til lystbådehavnen, hvor der ifølge kilder er fundet effekter som tilhører Frederik, og digitale spor ender samme sted.

Søndag rykkede dykkerne fra Helsingør Kommunes Beredskab ud til havnen og søgte i vandet indtil mørket hindrede den fortsatte eftersøgning.

Nu er håbet at forsvarets dykkere og vandsøgehundene har mere held og kan finde Frederik, såfremt han skulle befinde sig i vandet.

Trods eftersøgningen i vandet beder politiet fortsat om at enhver som har oplysninger eller observationer omkring Frederik om at ringe på 1-1-4.

Frederik er 170-180 cm høj, spinkel af bygning, mellemlangt lyst hår med midterskilning, iført lyseblå stribet hørskjorte, sort vest af mærket Moncler, mørke lange bukser og lyse sko.