Natklub smadret: Gæster flygtede i panik


Natten til søndag smadrede flere endnu ukendte gerningsmænd hele facaden til Café Kræz på Gråbrødre plads i Odense.

Ifølge kilder på stedet blev der også kastet eller sprøjtet tåregas ind på stedet, hvilket udløste panik mellem gæsterne på stedet.

– Folk flygtede ud af bagvejen, køkkenet og flugtvejene på grund af gassen, fortalte et vidne på stedet til Local Eyes.

Politiet har afspærret hele forpladsen, som flyder i glasskår fra de knuste ruder i facaden og i de smadrede vindskærme på forpladsen.

Hvem der angreb stedet er endnu ukendt, ligesom der endnu ikke er meldinger om tilskadekomne, natten til søndag.