Foto er billedmanipuleret.
De fylder ikke mere end en tændstikæske. En telefon eller computer kan spore dem, hvor end de befinder sig.
Det gør de såkaldte gps-trackere velegnede til tyverisikring af blandt andet biler og cykler.
Men de små “sladrehanke” bliver også brugt til “sikring” af helt andre ting, fortæller Jens Orleth, som ejer netbutikken spydk.dk, der sælger overvågningsudstyr.
– Cirka halvdelen af kunderne, som fortæller mig, hvad trackeren skal bruges til, siger, at de ønsker at tyverisikre bilen eller lignende. Den anden halvdel fortæller faktisk, at de gerne vil holde øje med, hvad deres partner går og laver, siger han.
Butiksejeren mener, at tallet reelt er endnu højere. Kunderne tør ikke at sige, at det er for at holde øje med kæresten, gætter han.
Der findes ingen officielle tal på, hvor mange der bliver solgt. Men der er sket en mærkbar stigning.
At snige en gps i kærestens taske kan måske give moralske skrubler, men det er ikke et brud på loven.
Jørn Vestergaard, som er professor i strafferet på Københavns Universitet, fortæller, at det faktisk er helt lovligt, da der ikke er nogen lovgivning på området, hvis man gør det som privatperson.
– Sætter man en gps på et køretøj, for eksempel en bil eller en cykel, så er der ikke nogen bestemmelse i straffeloven, som omfatter det, siger han.
I straffeloven har man i mange år haft bestemmelser om, at man eksempelvis ikke må fotografere folk på et ikke frit tilgængeligt sted, og at man ikke må aflytte folk, hvis man ikke selv er med i samtalen. Men at overvåge andre med gps er derimod helt lovligt.
– Dette (at gps-overvåge, red.) kan jo opleves som en krænkelse og en indtrængen i privatlivets fred, der er lige så belastende som nogle af de andre eksempler, der er blevet kriminaliseret i straffeloven, siger Jørn Vestergaard.
Hvis politiet skal lave overvågning med gps, skal der en dommerkendelse til.
LÆS OGSÅ: Selvmål: Fartbølle dømt i retten på data fra egen GPS/ritzau/
