Politi finder rædselskælder: Pædofili-sigtet havde lydisoleret rum til børn


Rummet i kælderen var lydisoleret med tykke tæpper på væggene, og ventilationen var lukket af. Desuden var der mulighed for at overvåge værelset, der var installeret kamera og mikrofon. Foto: Norsk Politi.

Politiet i Norge har gjort et skræmmende fund. En 40-årig mand havde et børneværelse i kælderen, som kunne låses og var lydisoleret. Manden havde desuden adresserne på 70 børn tastet ind i sin GPS.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet gjorde fundet under en ransagning af mandens hjem. Han har været anholdt siden maj i forbindelse med en sigtelses vedrørende en otteårig dreng. Det skriver den norske avis VG


Værelset var også udstyret med bamser og lego, som stod klar på hylderne. Foto: Norsk Politi.

- Rummet er velegnet til at beholde børn over tid. Der er senge, der er beregnet til børn, samt toilet, der kunne anvendes. Der er Lego på hylderne og køleskab med noget mad, siger anklager i Vestoppland politi, Julie DALSVEEN til norsk TV2.

Politiets teori er, at rummet er lavet til at holde børn i fangenskab, men politiet udtaler samtidig, at de ikke har fundet spor, som kunne tyde på, at der er blevet begået strafbare handlinger i rummet.

Politiet fandt desuden en dokumentmappe samt en GPS, som viste, at den 40-årige har fundet børn på de sociale medier og kortlagt deres adresser.

70 adresser var tastet ind i GPS'en og koblet med navnene på børnene. I 50 tilfælde skulle manden også have opsøgt adresserne i en lejet bil.

Mandens forsvarer fortæller, at manden har afgivet forklaring til politiet og derudover ikke ønsker at udtale sig.

Anklageren i sagen har dog oplyst, at den anholdte har forklaret, at værelset var en slags erstatning for ikke at have børn selv.


Der var redt op med børnevenligt sengetøj Foto: Norsk Politi.

Der var også mad i køleskabet. Foto: Norsk Politi.

Barneværelset havde også et funktionelt toilet. Foto: Norsk Politi.