Tysk turist faldet ned på klippe på Bornholm


En midaldrende tysk turist er faldet ned fra en klippe på Bornholm. Han har slået hovedet og har formentlig brækket benet.

– Det er uvist, hvor langt han er faldet ned, måske otte til ti meter, siger vagtchef Jan Clausen fra Bornholms Politi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Han har slået sig en del. Han har formentlig brud på benene, og han har også slået hovedet, siger vagtchefen.

Den tyske turist klatrede med en kammerat ved Vang, da ulykken skete. Politiet blev alarmeret 17.43 fredag eftermiddag.

/ritzau/