Sindssyge drabsmænd slipper for fængsel

Politi undersøger Lars Kraghs bopæl i Uggelhuse, lørdag 9. juli 2016

Onsdag blev en 42-årig krigsveteran, der er sigtet for at have slået sine forældre ihjel, af en dommer anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers.

En læge havde forinden vurderet, at Lars Kragh var akut sindssyg og derfor ikke egnet til at blive varetægtsfængslet under normale vilkår i en arrest eller et fængsel.

Selv nægter han sig skyldig i drab, men indrømmer, at han har slået dem begge flere gange med en økse. Han forklarede, at det skete i nødværge.

I retten fremstod han både forvirret og paranoid.

Normalt straffes drab i Danmark med lange fængselsdomme.

Men hvis en gerningsmand vurderes at have været sindssyg og utilregnelig, da forbrydelsen blev begået, slipper han eller hun for straf. I stedet idømmes andre mindre indgribende foranstaltninger.

Det fortæller lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach.

LÆS OGSÅ: Veterans mor bad Forsvarsministeriet om hjælp til sin søn

– Vi straffer folk, fordi de har begået en forbrydelse, men vi straffer ikke folk, som er sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.

– Sindssyge har ikke noget at gøre i et fængsel, forklarer hun.

Trine Baumbach vil ikke forholde sig til den aktuelle sag, men hun vil gerne forklare, hvorfor sindssyge kan slippe for fængsel i selv de alvorligste sager.

Det er straffelovens paragraf 16, der bestemmer, at en person skal frifindes for straf, hvis vedkommende både var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.

– Normalt fastsættes straffen, så den tager udgangspunkt i en gernings grovhed. Men den tankegang har man slet ikke, når man fastsætter ud fra paragraf 16, fortæller hun.

– Tanken er, at det ikke er forbrydelsen, vi skal bedømme, men derimod hvordan vi bedst muligt hjælper personen, så vedkommende ikke begår et strafbart forhold igen.

– Hovedformålet er at hjælpe folk, der er sindssyge, så de lever i en kriminalitetsfri tilværelse. På den måde kommer retsfølelsen til at fylde mindre.

Paragraf 68 i straffeloven bestemmer, hvilke foranstaltninger man kan idømme en person, der var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Foranstaltningerne kan være alt fra tilsyn, afvænning eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling til den mest indgribende: forvaring.

– Jeg husker ikke, at der har været sager, hvor folk der har begået drab er blevet fritaget for straf og så bare blevet løsladt.

– Men det kan i princippet godt ske, siger Trine Baumbach.

Hun understreger, at kun de færreste drabsmænd- og kvinder i Danmark vurderes at være sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.

Det er eksperter fra Retslægerådet, der laver den vurdering gennem en metalundersøgelse.

/ritzau/