Det er en kæmpe opgave, EU-systemet og Storbritannien står over for nu, hvis den britiske folkeafstemning, som det ser ud til, ender med et farvel til EU.
Inden for to år skal EU og Storbritannien blive enige om en aftale om alt fra handelsbetingelser til udvekslingsstuderende, og det vil trække store veksler på ressourcerne, vurderer Henning Bang Fuglsang Sørensen.
Han er lektor og forsker i EU-ret ved Syddansk Universitet.
– Nu skal briterne sende besked til Bruxelles om, at de gerne vil melde sig ud, og så starter uret, siger han.
Forhandlingerne skal klarlægge alle detaljer om briternes forhold til EU. For eksempel vilkår for briter, der ønsker at bo og arbejde i andre EU-lande.
Og det er ikke kun EU-systemet, der får travlt.
– Briterne får ekstra travlt, for de skal også lave aftaler med alle de mange lande, som EU har indgået aftaler med på vegne af medlemslandene. Det er helt banalt sådan noget, som hvorvidt nordmænd må bo og arbejde i Storbritannien.
Den aftale, som EU-systemet og Storbritannien måtte nå frem til, skal godkendes af Europaparlamentet og et kvalificeret flertal af EU’s tilbageværende 27 medlemslande.
– Hvis ikke det lykkes at lave en aftale på de to år, er konsekvensen, at det britiske medlemskab bare ophører. Lidt populært sagt kan EU godt stoppe med at sende flere girokort, for abonnementet er opsagt.
– Så har de meldt sig ud på blankt papir, og så er det briternes hovedpine.
– Det betyder, at så starter man helt forfra. Så har man ingen regler for noget som helst, og så er der en masse mennesker, der kan risikere at komme gevaldig meget i knibe, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.
/ritzau/
