Nato vil sende 4000 soldater til baltiske lande og Polen

Foto: US Navy

Nato-landene vil øge deres militære tilstedeværelse med en bataljon i hver af de tre baltiske lande og Polen, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Alliancens forsvarsministre ventes at træffe beslutningen på deres møde tirsdag i Bruxelles.

En bataljon er på cirka 1000 soldater, så dermed vil Nato forstærke sin militære tilstedeværelse med op imod 4000 soldater i de medlemslande, der ligger tættest på Rusland.

– Vi vil beslutte på rotationsbasis at udstationere fire robuste multinationale bataljoner i de baltiske lande og Polen, siger Jens Stoltenberg på en pressekonference forud for forsvarsministermødet.

– Det vil sende et klart signal om, at Nato er klar til at forsvare alle allierede, siger han.

Især de baltiske lande er bange for, hvad et mere truende Rusland under præsident Vladimir Putin kan finde på, efter at russerne for godt to år siden annekterede den ukrainske halvø Krim.

USA’s Nato-ambassadør, Douglas Lute, siger, at styrkerne, der indgår i den fremskudte Nato-tilstedeværelse tæt på Rusland, vil rotere hver sjette eller niende måned.

Men rotationen vil ikke efterlade nogle huller, siger den amerikanske Nato-ambassadør. Nato-styrker vil derfor være til stede i Estland, Letland, Litauen og Polen 365 dage om året.

– Idéen er at etablere en fremskudt tilstedeværelse, der bekræfter, at ethvert angreb på de fire allierede med det samme vil komme i kontakt med Nato-styrker og udløse et hurtigt svar fra resten af alliancen, siger Douglas Lute.

Som planen ser ud i øjeblikket, står Storbritannien ifølge Ritzaus oplysninger til at lede den fremskudte bataljon i Estland.

Også danske soldater ventes sammen med franske soldater at deltage i den forstærkede Nato-tilstedeværelse i Estland sammen med briterne. Det ligger dog endnu ikke klart, hvor mange soldater Danmark sender af sted.

Tyskland ventes at lede bataljonen i Litauen, hvor norske og hollandske soldater formentlig også vil deltage.

USA ventes at lede bataljonen i Polen, mens Canada formentlig kommer til at lede den fremskudte Nato-tilstedeværelse i Letland.

Men den canadiske beslutningsproces er endnu ikke slut, og planen er derfor ikke endeligt på plads.

/ritzau/