Folketingspolitiker ramt af muligt stenkast på Vestmotorvejen


SORØ: Politiet var massivt tilstede med adskillige patruljer og hundevogne på Vestmotorvejen omkring afkørsel 38 efter et muligt stenkast mod en bil på motorvejen.

Bilisten som blev ramt var Jens Rohde, Medlem af Folketinget for Kristendemokraterne, der kort før middag passerede under broen ved afkørsel 38 og her fik sin forrude knust af en ukendt genstand.

– Vi undersøger et forhold hvor en personbil er ramt af en genstand ved passage under motorvejsbroen. Vi tager anmeldelsen meget seriøst og undersøger pt. gerningsstedet, lød det kortfattet fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er endnu ukendt om der reelt er kastet noget mod bilen eller om der er tale om et bizart uheld.