Et kamera i en bil fangede det grove overfald på de to kvinder – der blev spyttet på dem 10 gange og slået på dem syv gange på åben gade.
Fredag formiddag kl. 10.46 blev der slået alarm til Nordjyllands Politi om uorden på åben gade, her slog og spyttede en mand løs på to kvinder.
Et kamera i en bil fangede det bizarre optrin som startede med et tydeligt skænderi mellem en mand og to kvinder på Vestergade i Fjerritslev – men pludselig udviklede det hele sig voldsomt.
En af kvinderne får pludselig et hårdt slag i ansigtet, enten med knytnæve eller med flad hånd, og herefter hagler spytklatter og slag ned over begge kvinder mens voldsmanden råber og skriger ad kvinderne.
Midt i det hele kommer en kvinde forbi og her stopper hele balladen mens kvinden hurtigt går forbi – for derefter at gå løs igen.
Til sidst har voldsmanden slået på kvinderne syv gange og spyttet på dem mindst 10 gange, han går hen mod en bil som tydeligvis venter på ham men vender om og går ind i en butik, som de to kvinder formentlig har noget med at gøre.
Her stjæler han et kasseapparat, som han slæber afsted med på skulderen og tager med ind i bilen. Han sætter sig på passagersædet, hvorefter bilen hurtigt kører fra stedet.
Vagtchefen for Nordjyllands Politi bekræfter overfor Local Eyes, at der har været en episode med et opgør af en slags på Vestergade.
– Det er et familiært opgør af en slags, og bunder i en straffesag som snart skal for retten, oplyser Vagtchefen til Local Eyes., og fortsætter: Der var ikke nogen på stedet som ville anmelde noget da vi kom frem til stedet, men det er korrekt at der bla. også blev fjernet et kasseapparat på stedet.