68-årig sejler forsvundet i to døgn


SÆBY: En 68-årig mand sejlede fredag aften ud i sin jolle i Sæby-området – siden har ingen hørt fra ham.

Nordjyllands Politi og redningsberedskab har søndag aften igangsat en storstilet eftersøgning af manden og hans jolle.

Det er pårørende til den 68-årige mand som har slået alarm til politiet, bla. som følge af at de ikke har kunnet få forbindelse til mandens mobiltelefon siden fredag aften.

Flere genstande er desuden blevet fundet i vandet ved Asaa Havn, og de bliver undersøgt nærmere idet de muligvis kan stamme fra den savnede mands jolle.

Dykkere og både leder efter den forsvundne mand i et stort område ud til Læsø og ned til Anholt.

#