AARHUS: Søndag kl. 18.46 fik politiet en anmeldelse om at en større gruppe bilentusiaster var ved at samles i det nordlige Århus.
Politiet konstaterede at der var samlet en hel del som i løbet af aftenen blev vurderet til at være op imod ca. 400 biler og ca. 600 personer. Dette afstedkom lidt trafikale udfordringer i og omkring området.
Politiet iværksatte en dialogbaseret indsats med personerne, og forsamlingen bevægede sig rundt på forskellige lokaliteter i Århus området i løbet af aftenen og endte slutteligt i det nordlige Århus igen, hvorfra deltagerne så småt kørte hver til sit omkring 1-tiden natten til mandag.
I forbindelse med politiets indsats blev der bl.a. konfiskeret en bil i forbindelse med vanvidskørsel i form af for høj hastighed – målt til 104 km/t hvor tilladt 50 km/t. Der ud over også beslaglagt to ikke registrerede motocross motorcykler.
Flere overtrædelser af færdselsloven noteret – specificeret opgørelse over dette er p.t. ikke tilgængelig oplyser Østjyllands Politi.
#
#
#
#
#