Rådhus overmalet af hærværksmænd: ”Jøder myrder børn i Palæstina.”


HELSINGØR: Jøder myrder børn i Palæstina – sådan lyder ordene, som en eller flere ukendte gerningspersoner har skrevet med sort graffiti under vinduerne på Helsingør Rådhus.

Fredag formiddag blev hærværket opdaget af en medarbejder, søndag er der dog fortsat skrevet på murværket.

Hærværket på rådhuset i Helsingør kommer samtidig med, at konflikten mellem de israelske styrker og Hamas er blusset op, og bla. har medført demonstrationer i Danmark.