Gårdbrand startet af ukrudtsbrænder: Naboer hjalp gårdejer med at redde sin e dyr


TIKØB: Fredag aften kl. 18.10 blev der slået alarm til 1-1-2 om ildløs i en gård på Tinkerupvej, en lade fyldt med halm og 24 dyr stod i flammer.

Det forlød i starten at dyrene var indebrændte, men det viste sig heldigvis at alle dyr var kommet ud i sikkerhed idet naboer til gården var kommet til hjælp og havde hjulpet til med dyreredningen. Hverken mennesker eller dyr kom noget til ved branden.

Gårdejeren kan se frem til en bøde for uforsigtig brug af en ukrudtsbrænder.

Helsingør Kommunes Beredskab rekvirerede assistance fra Gribskov Beredskab med to tankvogne, og fra Beredskab Øst med en drone til at overvåge brandstedet oppefra.