Ups: Lastbil kørte af motorvejen og endte med et brag på landevej


En lastbil kørte tidligt torsdag morgen ad motorvej E45, men køreturen endte på endte på Hjedbækvej idet chaufføren på lastbilen lavede sin helt egen afkørsel på stedet.

Hjedbækvej ligger under motorvejen ved Størvring, og ulykken skete kl. 04.50 hvor lastbilen bragede ned i den underliggende landevej – heldigvis var ingen andre trafikanter involveret i den dramatiske ulykke som ifølge Nordjyllands Politi heller ikke medførte nogen personskade.

Lastbilen har dog nok kørt den sidste tur på landevejen efter den ublide medfart.