Fem anholdt i politiaktion


Fyns Politi har tidligt torsdag morgen anholdt fem mænd i forbindelse med en igangværende sag.

De fem er anholdt på forskellige adresser i Assens samt en adresse i Storkøbenhavn. De anholdte vil torsdag kl. 12 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Af hensyn til den fortsatte efterforskning kan politiet ikke oplyse yderligere om sagen, og der vil blive anmodet om dobbelt lukkede døre under grundlovsforhøret.