En person i livsfare efter knivstik: Gerningsmanden jages intenst af Fyns Politi

ODENSE: I forbindelse med et knivstikkeri er en person, angiveligt en kvinde, bragt til OUH i kritisk tilstand.

Fyns Politi er massivt til stede i området ved Sankt Knuds Gade Odense, hvor hundepatruljer både afsøger gerningsstedet og teknikere sikrer spor efter drabsforsøget.

Overfaldet formodes ifølge Fyns Politi ikke at være banderelateret, og politiet har pt ikke noget yderligere om sagen til offentligheden.

Der er endnu ingen oplysninger omkring alder på ofret, ligesom det er ukendt om gerningsmanden er en mand eller en kvinde.