En person omkommet under brand i lejlighed i nat


AABYBRO: Natten til onsdag kl. 00:19 indgik en anmeldelse om brand i lejlighed i Aabybro. Branden kostede ulykkeligvis en person livet.

En 37-årig mand og dennes kæreste havde reddet sig selv ud af lejligheden, men de oplyste til politiet på stedet, at der stadig var en person i lejligheden.

Under slukningsarbejdet fandt røgdykkere en livløs person, som senere blev erklæret død. Kæresteparret blev desuden kørt til Aalborg sygehus til behandling for deres brandskader.

Der skal nu foretages afhøringer samt brandtekniske undersøgelser for at få klarlagt brandårsagen. De pårørende var ved 3-tiden endnu ikke underrettet.