Kulsyre er den eneste mulighed ved ildløs i en transformator, og ilden blev kvalt på godt 10 minutter.
ODENSE: Mandag eftermiddag var der brand i en transformatorstation på Jarlsberggade i Odense, og op mod 250 husstande var strømløse.
Af ukendte årsager gik der ild i transformatorstationen omkring kl. 15.40, naturligt nok skabte det hurtigt en strømafbrydelse i en del af området.
250 Energi Fyn-kunder var uden el fra omkring klokken 15:40 og en time frem. De fleste af dem befandt sig på Rugårdsvej, Wichmandsgade eller Jarlberggade.
– Vi koblede den fejlramte station ud og fik hurtigt løst problemet. Det er meget almindeligt, at sådan noget tager en times tid, siger Claus Rasmussen, driftchef ved EnergiFyn til Fyens.dk
Brandvæsnet rykkede hurtigt ud til stedet med 10 mand og en kulsyrevogn. Kulsyrevognen bruges de i situationer hvor vand er en rigtig skidt ting – som feks. ved dagens elbrand.
Brandfolkene fik slukket ilden i løbet af 10 minutters tid og politiet undersøger nu, hvordan at branden er opstået.